Anne & Elisabeth på tur

Nu gaar vores tur mod enden!

Det har vaeret en hel fantastisk tur med mange forskellige typer oplevelser. Vi har faaet set en masse smaa brikker af Afrikas store puslespil og sat ting i perspektiv til det liv, vi lever derhjemme.
Vi har hygget os rigtig meget sammen og vores venskab er nu endnu staerkere. Det er ogsaa en gave!
Om en halv time korer vi mod lufthavnen i Dar Es Salaam og begiver os dermed afsted nordpaa – med forste stop i London, hvor vi har et par dages rekreation.
Paa tirsdag d.10/11 ankommer vi saa til Dk og kaere Aarhus. Det glaeder vi os ubeskrivelig meget til!
Hermed sluttes vores blogging. Vi er glade for at I har fuldt med, og vi har folt, at det har vaeret et godt redskab at videregive vores oplevelser igennem.

Vi ses snart! =)
Et sidste knus fra Elisabeth & Anne i Afrika.

Efter en uge i Stone Town, Zanzibars storste by, har vi naesten vaeret i hver eneste afkrog. Byen er utrolig spaendende, da den rummer en helt unik taethed og puls. Gaderne er opbygget som et labyrintisk stisystem, der i dagstimerne fortaettes yderligere ved menneskenes brug og indtagen. Labyrinten danner ramme for modet mellem mennesker og kulturer. Turisten passerer den lokale. Gadesaelgeren passerer lommetyven. Stojen, man oplever i disse gader, forstaerker de naere relationer mellem labyrintens indbyggere, da stierne ogsaa fungerer som en forlaengelse af huset. Disse gader kraever at man bevaeger sig opmaerksomt. Det gaelder om ikke at blive ramt af de mange cykler, knallerter og legende born. Vi har her udviklet en ny hoppe-teknik, hvor det gaelder om hurtigt at komme til siderne!

Vi har boet en uge paa et hotel, “Flamingo”, som er helt basic og super billigt. Vi har faaet lov til at benytte kokkenet, der er placeret paa tagterrassen, saa her har vi kreeret forskellige pastaretter.
De dage vi ikke har folt for pasta, er der her i byen en stor barbeque, hvor der grilles alt godt fra havet. Laekkert! 

Vores dage er gaaet med afslapning. Vi har vaeret rundt i byen, shoppet lidt, vaeret paa stranden og paa cafe paa graavejrsdagene. Dertil har vi ogsaa vaeret paa ”Spice Tour”, som var en tur i bus ud til nogle af Zanzibars krydderiplantager. Her fik vi gode duft- og smagsoplevelser!

Vi er nu netop gaaet ind i vores sidste uge i Tanzania og vi haaber paa mere sol, saa vi maaske faar en sidste dag paa  stranden. Kryds fingre for det!

Billeder oploades…

Knus fra Elisabeth & Anne

Saa kom deet, vi har glaedet os til saa laenge – den eksotiske tur til eventyroen Zanzibar. Vi ankom til oen med en lille faerge lordag morgen sammen med de andre voluntorer fra MS. Taxi-Ali tog godt imod os og korte os tvaers over oen til Jambiani og vores to huse. Husene er dansk-ejede og rigtig fine. De ligger placeret PAA stranden, saa udsigt og bademuligheden er i top! Ugen er indtil nu gaaet med afslapning, hygge, masse god mad (vi har eget kokken – det har vi savnet) og saa har vi indtil nu vaeret afsted paa 2 ture.
Vores forste udflugt kaldtes “Blue Safari” og gik fra Jambiani ud til vestkysten i bus. Her startede turen for alvor, hvor vi blev afhentet i den lokale baadtype, Dhaw. Denne baad er i trae og med et stort, lyst sejl og staar rigtig flot til det asurblaa hav. Vores forste stop paa sejlturen var paa en sandbanke, hvor vi fik snacks (kokos, ananas, panforte og drikke) og ogsaa havde lejlighed til at afprove snorkeludstyret. Efter dette sejlede vi ud til Zanzibars smukkeste snorklingsomraade. Her hoppede vi i fra baaden og kunne saa snorkle rundt saa laenge, vi orkede. Efter lidt startproblemer, hvor Elisabeths snorkelmaske blev fyldt med vand (paa Anders And-maaden) oplevede vi den enormt fascinerende verden, der ligger under havets overflade. Her var koraller og alle typer fisk, som man ser i akvarier. Flot, flot, flot!
Afsluttende spiste vi laekker barbeque med alt godt fra havet (se billede), hvorefter turen gik tilbage mod land.

I gaar var vi i Stone Town, som viste sig at vaere en rigtig skon by med en dejlig atmosfaere. Saa efter denne uge paa ostkysten, tager vi turen til vest og Zanzibars hovedstad.

Nu vil vi ud paa stranden, saa vi slutter her.
Tjek billederne ud – det er et paradis!

Solskinsknus Elisabeth & Anne

Ja, vi har nemlig gjort noe som ikke var en del av planen. En hemmelig drom som vi har gaatt med fra den dagen alt gikk skeis hos Felistas, har blitt virkelighet. Fredag om en knapp uke blir vaar siste dag i Mgolole for vi reiser til Zanzibar, og vi kommer ikke tilbake! Saa vi kommer hjem et par uker for planen – den 10. november. Det har vaert utrolig spennende aa oppleve hverdagen her nede, og ikke minst aa bo hos to forskjellige familier. Det er en opplevelse vi er kjempeglade for at vi har faatt med oss! Vi er veldig veldig fornoyde med reisen i sin helhet, stedet vi er naa og familien vi bor hos, men for vi forlater Tanzania har vi ogsaa lyst til aa oppleve litt mer. De siste ukene er det derfor reiselysten som skal tilfredsstilles, saa etter Zanzibar har vi et par friuker for vi kommer hjem. De settes av til snorkling, historiske severdigheter, pluss pluss. Det gleder vi oss veldig til!!

Naa heter vaart nye hjemsted Mgolole. Det er en liten liten landsby utenfor Morogoro – som de selv kaller det; et campus. Det er nemlig ikke helt alminnelige bonder som bor her ute – det er nonner. Barnehjemmet vi jobber paa er ogsaa drevet av kirken og nonnene. Nonnene bor paa hjemmet sammen med barna, men det kan godt maerkes at de har vaert der lenge, da de ikke er saa entusiastiske over jobben som vi prover aa vaere. De 5 dagene vi har vaert her har vi hvertfall rykket i vaare hygienegrenser. Vi har skiftet utallige stoffbleier – som i de fleste tilfeller henger lost nedover barnas ben og ofte har blitt oversett i flere timer. Det er ganske hardt aa se paa, saa det ender med at det er vi to som ofrer oss til bleieskiftet. For aa krydre opplevelsen skal det ogsaa nevnes at det ikke er vann paa barnehjemmet, og vi kan ikke vaske barna eller vaare hender etter den store seansen. Nam. Det er i det store og hele det vi gjor paa barnehjemmet, pluss en hel del trosting, kosing og mating. Det er 45 smaa barn vi har aa gjore med – fra 7 dager til 4 aar – saa det er nok aa gjore!

Hjemme bor vi med en veldig sot familie, bestaaende av bestemor, bestefar, datter (som snart skal reise til universitetet, paradoksalt nok i Mzumbe) og barnebarnet paa 2 1/2 aar. Bestefaren er pansjonert skolelaerer og bruker tiden paa okologisk landbruk, hvilket resulterer i at vi faar masse deilig frukt. Moren jobber paa “campuset” som laerer. Vi kommer veldig godt overens med dem alle sammen, det eneste vi kjemper litt med  er deres forhold til religion. Hver kveld er det bibelstudier med opplesing, sporsmaal og diskusjon. Til det skal det ogsaa legges til at vi i dag har tilbrakt 4 timer i kirken – hvilket foregikk paa swahili. Det har vist seg ganske vanskelig ikke aa traakke paa deres tro. Vi ville koke vann til kaffe, og for aa vaere sote provde vi aa tulle med at vi er ganske avhengige av drikken. Oveni matte Anne rope ut at vi fikk lille Jerrik paa 2 til aa smake. Det forte til en liten alvorssnakk om at de i deres hjem hverken drikker kaffe eller te. Det er jo en eller annen form for alkohol i…:)

Naa loper tiden fra oss pa internettet, saa bilder oplades i morgen!

Klem Anne & Elisabeth – som fortsatt er glade for aa vaere i Tanzania(the peaceful country, som de selv paapeker saa ofte de kan)!

Her kommer fortsaettelsen - der er sket ting og sager for de to Afrika-piger.
Som vi beskrev for en uges tid siden, tvivlede vi lidt paa vores situation i Mzumbe. Fredag aften spurgte vi Felista om hun havde tid til en snak, hvilket hun selvfolgelig ikke havde den aften. Vi fik arrangeret et mode naeste morgen paa skolen klokken otte. Naive, som vi er, droppede vi morgenmaden og troppede op til tiden. Der sad vi saa, mens tiden bare gik, og klokken naermede sig halv ti, for dronning Felista valgte at indfinde sig. Det gav virkelig vores frustrationer tid til at vokse. Vi provede paa en venlig maade at beskrive, hvad vi folte om skolesituationen (var ogsaa meningen at vi ville have beskrevet vores folelser om hjemmesituationen, men vi naaede aldrig saa langt). Hun lukkede orerne for, hvad vi sagde, og det blev en eenvejsdiskussion fra hendes side, men hvor det blev ret tydeligt at hun slet ikke bekymrede sig for, hvad vi bestemte os for at gore. Hun sagde det saa direkte som: “I don’t care…”

Saa var det jo skaaret ud i pap – alle vores tanker og mistanker blev bekraeftet. Og vi kunne ret nemt afgore, at vi ikke havde lyst til at bo hos hende de naeste to maaneder, naar hun ikke bekymrede sig om os. Saa vi fik hurtigt pakket alle vores ting, sagt paent farvel til de sode huspiger og kyllingedrengen, og saa afsted i en daladala mod Morogoro med lidt taarer i ojnene. 

Vi modtes med en dansker, Christoph, der er kontaktperson for MS. Han forstod vores situation og hjalp os med at finde et hotel. Vi har opholdt os i Morogoro den sidste uge – det har vaeret ret afslappende og laekkert – som en kontrast til livet med Felista. I lobet af ugen har vi ogsaa fundet frem til et nyt sted, vi er klar til at kaste os ud i. Det er en meget lille by, Mgolole  (ca. 10 km fra Morogoro), men med et meget stort bornehjem. De born, vi skal tage os af, er i alderen 2 uger til ca. 4 aar. Det er en alder, hvov vi uden sprogvanskeligheder, kan give en hel masse. Familien har vi kun modt een gang, men de virker sode og naturlige. Huset er af en helt anden standard end Felistas, men vi har virkelig laert, at det er menneskene i huset, der betyder mest.   

Vi flytter derud i morgen og starter med at arbejde mandag. Vi er rigtig spaendte og lidt ekstra skeptiske, men vi tror paa at dette bliver godt!

Knus Elisabeth & Anne 

Ps. Billede uploades af heksen og et af vores midlertidlige hjem paa hotel “Princess Lodge”.

Naa har vi blitt ekte Mzumbe-innbyggere. Vi har vaert her i to uker, og kommet godt inn i det meste som skjer her. Skal vi beskrive byen kort, bestaar den saa aa si av en storre grusvei med smaa avstikkere ned til husene. Hovedsaklig bestaar landsbyen av universitetet Mzume University som virker okay moderne med flere linjer. Vi benytter alle sjanser vi har til aa komme inn til Morogoro, hvor det skjer litt mer og innkjopsmulighetene er storre. Saa daladala’en har vi blitt godt kjent med!

Naar alt det er sagt saa maa vi ogsaa innromme at de siste to ukene har vaert ganske frustrerende. Naa har vi hatt forste uke paa skolen. Vi har motetid mellom 9 og 12 og i det tidsrommet skal vi staa for sport, engelsk og en slags kunst og haandverk-time. Spesielt engelsk har vist seg aa vaere enormt frustrerende – med andre ord naermest umulig. Barna er som sagt fra 4 til 6 aar og kan savidt snakke swahili, da de fleste snakker et annet stammespraak. Man kan paa engelsk faa dem til aa telle fra 1 til 10, men prover man aa peke paa 7 sier de ”one”. Og der staar vi, hjelpelose naar vi ikke kan foklare noe paa swahili. Vaar kreative-dag gikk i vasken da en annen laerer ogsaa hadde planlagt noe annet for dagen. Sann kan vi fortsette i det lange…
Stedet er vel egentlig for velfungerende – det virker egentlig ikke til at de behover vaar hjelp.
Paa den andre siden av saken har vi ogsaa litt problemer paa hjemmefronten. Den fantastiske eldre damen vi trodde vi skulle bo hos, viste seg desvaerre aa ikke vaere saa fantastisk. Vi kan ikke si vi har hatt saa mange samtaler med henne, men derimot har vi mottatt flere ordre om hva vi skal gjore for aa hjelpe henne. Vaart mote med den afrikanske familie er altsaa ikke saa givende som det vi hadde dromt om. Dessuten drar hun til London i morgen, saa vi ser henne ikke igjen for i oktober. Dermed er vi hjemme alene igjen, og kulturmote utsettes enda to uker.
Vi har gatt mange runder med oss selv for aa finne ut hva vi vil og om vi vil leve paa denne maaten i de neste to maanedene. Vi er ikke helt overbeviste. Naa har vi snakket med dem paa skolen, og skal forhaapentligvis snakke med henne i kveld – hvis hun ikke er for trott, travel, har malaria, eller eller eller…(det er mange gode grunner til aa ikke snakke med oss).

Men fortvil ikke, venner, vi er ved godt mot! Vi vil bare ha flere utfordringer og yte litt mer paa et sted hvor det er bruk for hjelp. Stay tuned – fortsettelse folger saa snart vi kan!

Klem Anne & Elisabeth

Her kommer lige en opsummering over, hvad der er sket paa vores tur de sidste to uger…
Forst og fremmest stod den paa en afsked med hojskolen og dermed Kenya. Sidste aften skulle fejres i “storbyen” Nanyuki med aftensmad og bytur. Aftenen foregik paa byens fineste hotel – underforstaaet det britiske militaers base i Kenya. Dertil horende en mulig branche for byens kvinder – helt aerligt var det et bordel skjult i diskorytmer. Faktisk var det en utrolig spaendende aften rent kulturelt, hvor man virkelig fik bekraeftet en fordom om militaeret og set en grusom realitet for mange afrikanske kvinder. Det var rigtig spaendende – og skraemmende!

Dagen efter gik turen forst til Nairobi, hvorfra vi tidligt naeste dag skulle flyve til Tanzania.
Vi havde 5 dages ophold i Dar Es Salaam som ligesom fungerede som en overgang mellem hojskolen og deet at blive sendt alene videre. Disse dage var mest afslapning og blev en haard overgang fra hojskolen, hvor vi havde vaennet os til et stramt program. Vi fik en laenge ventet strandtur, laerte lidt street-swahili og at kore Daladala. Det var vist essensen af det…

Sidst men ikke mindst er vi nu ankommet til vores placering, hvor vi skal vaere de naeste 3 mdr. Byen vi bor i hedder Mzumbe og ligger flot placeret omringet af bjerge.
Vi bor hos en aeldre, enlig dame, der hedder mama Felista. Hun er chef paa skolen, vi skal arbejde paa, men hun har derudover ogsaa gang i en masse andre ting. Med andre ord en travl, handlekraftig kvinde. Det er vi godt tilfredse med!
I denne uge er der ferie paa skolen, saa vi prover bare at faa tiden til at gaa.  Der er ikke mange muligheder i Mzumbe, saa vi har snart laest alle vores boger, spillet alle vores spil og set de dvd’er, vi har…. Tiden gaar ret langsomt! Vi satser virkelig paa at det bliver bedre i naeste uge, naar vi kommer i gang i skolen, hvor travle 4-aarige, kan holde os optagede

I vil hore mere naeste gang, vi kommer til Morogoro!
Vi prover at laegge lidt nye billeder ud blandt andet af huset, vi bor i…. Haaber det funger!

Knus Elisabeth & Anne

Vår tredje uke i Kenya startet brutalt med et alvorlig emne – nemlig omskjæring. Dokumentaren ”Den dag jeg aldrig glemmer ” viste oss bokstavelig talt alt vi behøvde å vite om temaet. Omskjæring er desværre en utbredt tradisjon i hele Afrika. 97% av kvinnene og 94% av mennene her er omskåret. Ved å sette oss inn i det har vi forstått bakgrunnen for deres tanker og handlinger på tross av at det er ulovlig. Samfunnet er bygget opp om at det er mannen som skal ha nytelse. Noen tror at mannen og kvinnen er født med to kjønnsorganer, og for å bli hel mann eller hel kvinne må det ene fjernes; klitoris eller forhuden. Samtidig tror mange at kvinnen er uren og en hore dersom hun ikke er omskåret, hvilket gjør at hun ikke kan få en mann. Sett med mannens øyne(som er dem som styrer det afrikanske samfunnet) er det ideelt at kvinnen ikke har sexlyst og dermed ikke er utro – mens han kan hygge seg med flere koner, med mere… Heldigvis ser man tegn til at de yngre generasjonene begynner å gå i en ny retning og frigjør seg fra omskjæringstradisjonene.

På fritiden i helgen dro vi 3 jenter til en liten by Isiolo som ligger 2,5 timer herfra. I denne byen besøkte vi et barnehjem som Amalie har støttet med penger gjennom sin gymnasietid. Det var en utrolig god opplevelse å se et så velfungerende sted hvor barna åpenbart trivdes. Det viste seg at store deler av barnehjemmet var oppført ved hjelp av dansk støtte. Det hadde også satt sitt preg på rommenes utsmykning – se bildet av Anne foran danske Se og Hør-utklipp

Helgen ble avsluttet med matlaging hos en lokal familie. Vi var de samme tre i gruppe hos en familie bestående av mor, far og 8 barn. Det var litt av en opplevelse! (Utfordring) De bodde i en leirhytte med et utendørs kjøkken. Moderne? – nei! Men hyggelig var det. Vi fikk laget en god omgang ugali (med sten) og noe udefinerbart kjøttverk – nam nam! Anne gikk hvertfall hjem med snakkesalig mage, så sier vi ikke mere…

De to siste bildene er fra den lokale kiosken hvor vi ribber henne for kontantkort og cola og ikke minst av vår kulturlærer James – verdens søteste mann!

Klemmer fra The ugali masters – Anne og Elisabeth

Vores forste fri-weekend her paa platformen blev brugt paa en tur til det sydlige Kenya og den afrikanske savanne – naermere bestemt landets storste reservat Masai Mara.

Vi tog afsted tidlig fredag morgen og korte 10 timer, for vi var fremme ved vores lille camp. Vi havde bestilt safarien i lidt daarlig tid, saa vi fik lige low-class teltene. Men skal der vaere wildlife – saa lad der vaere wildlife!
I lobet af weekenden har vi kort 3 game-drives, hvor vi har set alle taenkelige dyr.
Noget af det, der gjorde storst indtryk var fredag, hvor vi var saa heldige, at overvaere en gravid hunloves jagt og angreb paa en zebra-flok. Det fik de smaa haar til at rejse sig – saa det var en fed start paa safari-weekenden.
Skal vi lige give en smag paa de dyr, vi har set. Her kommer de: Zebra, antilope, topi, gazelle, love, boffel, flodhest, krokodille, gnu, elefant, giraf, bavian, grib og leopard mm.

Vi er ret dode lige nu, for der har vaeret rigtig meget korsel. Men man maa sige, at det har vaeret det hele vaerd!
Se de fine billeder!

Knus Elisabeth & Anne